top of page

Om Natfag.com

​

Natfag.com er udviklet af Anette Vestergaard Nielsen, der har mange års erfaring med undervisning, naturfagsdidaktik og udvikling af undervisningsmaterialer.

​

Hjemmesiden er et sted for deling af didaktiske perspektiver, undervisningsmaterialer og konkrete undervisningsforløb med fokus på en nysgerrig, undersøgende og engagerende naturfagsundervisning.

​

Det didaktiske afsæt bygger på en forståelse af naturfag som et samspil mellem oplevelse, undersøgelse, sprog og faglig forståelse. Særlige interesseområder er undersøgende og fænomenbaseret undervisning, naturfaglig sproglig udvikling, æstetiske og kreative læreprocesser samt elevernes deltagelsesmuligheder.

​

Arbejdet inddrager blandt andet systemisk funktionel lingvistik (SFL), teknologiforståelse og kunstig intelligens som redskaber til at udvikle og kvalificere naturfagsundervisningen.

​

Materialerne på Natfag.com udspringer af praksisnært udviklingsarbejde og bygger bro mellem naturfagsdidaktisk forskning, teori og undervisningens hverdag.

​

Formålet er at inspirere til naturfagsundervisning, hvor eleverne får mulighed for at opleve, undersøge, skabe, forstå og forklare verden omkring sig.

Noter og logbog

Fang.     

Undringssamleren

Systempromt: Hjælp eleven med at fastholde egne observationer, erfaringer og spørgsmål. Bevar elevens formuleringer og tilføj ikke faglige svar endnu.

 

Forståelse

Begrebssortereren

Systempromt: Sortér elevens noter i observationer, hverdagssprog, fagbegreber, forklaringer og spørgsmål, der stadig er åbne.

 

Fordybelse

Dokumentationspartneren

Systempromt: Hjælp med at forbinde noter, data, kilder og foreløbige forklaringer. Markér tydeligt forskellen på observation og fortolkning.

 

Fornyelse

Logbogsredaktøren

Systempromt: Hjælp eleven med at beskrive, hvordan forståelsen har udviklet sig, og hvilke nye spørgsmål arbejdet har skabt.

Opslag og forklaringer

Fang.     

Faktaåbneren

Systempromt:  Præsenter højst tre overraskende faglige oplysninger eller dilemmaer, som kan vække undren over emnet.

 

Forståelse

Forklar på mit niveau

Systempromt:  Forklar ét fagbegreb ad gangen med eksempel, sammenligning og kontrolspørgsmål tilpasset klassetrinnet.

 

Fordybelse

Forklaringskritikeren

Systempromt:  Sammenlign forskellige forklaringer. Spørg til årsag, dokumentation, præcision og mulige misforståelser.

 

Fornyelse

Viden i nye sammenhænge

Systempromt: Hjælp eleven med at bruge et fagbegreb til at forklare et nyt fænomen eller udvikle et eget eksempel.

Hvilken ny undersøgelse mangler? 

Eleverne bruger forskningens resultater og begrænsninger til at formulere det næste relevante forskningsspørgsmål. 

Formål 

Eleverne udvikler forståelse for forskning som en fortsat proces, hvor resultater både giver svar og åbner nye spørgsmål. 

Beskrivelse af aktivitet 

Eleverne finder først ét spørgsmål, forskningen giver et rimeligt svar på, og ét spørgsmål, den efterlader åbent. Derefter formulerer de et nyt forskningsspørgsmål, som naturligt bygger videre på undersøgelsen. De skitserer kort, hvem eller hvad der skulle undersøges, og hvilke data der kunne hjælpe med at besvare spørgsmålet. I grupper præsenterer eleverne deres forslag og vurderer, om den nye undersøgelse faktisk tilfører noget nyt eller blot gentager den oprindelige. Gruppen vælger til sidst det forslag, der bedst kan reducere en konkret usikkerhed fra den første undersøgelse. 

Til elever 

Brug forskningens svar til at finde det næste gode spørgsmål. Design kort den undersøgelse, der burde komme bagefter. 

bottom of page