Sprogligemønstre
FORSKNING
I forskningsartikler konstrueres sproget om sproget gennem bestemte, systematiske mønstre. Set med SFL-briller er der især fire gennemgående træk:
-
Relationelle processer (definition og klassifikation) Fænomenet er, defineres som, karakteriseres ved, består af. Eksempel: “Begrebet nominalisering er en grammatisk ressource…” Her konstrueres viden som stabile relationer mellem begreber.
-
Nominalisering og abstraktion. Processer og handlinger omsættes til substantiver: udvikling, repræsentation, realisering, konstruktion. Det gør sproget tæt, abstrakt og skriftsprogligt – typisk ekspertregister.
-
Metasproglige deltagere. Teksten taler om sproglige størrelser som aktører: teksten, nominalgruppen, processen, deltageren, analysen. Sproget fremstilles som noget, der kan analysere, realisere, udtrykke, konstruere.
-
Logiske forbindere (årsag/virkning og kontrast) Derfor, således, imidlertid, desuden, fordi, som følge af. Argumentationen bygges gennem eksplicit kohæsion.
Samlet set bevæger sproget sig fra det konkrete til det teoretiske. Fra “elever skriver tekster” til “elevers tekstproduktion konstruerer betydning gennem valg i det leksikogrammatiske system”.
Forskningsteksten er altså ikke bare informerende – den klassificerer, definerer og teoretiserer. Det er sproglig ekspertise i koncentreret form.
ELEVBOG
I elevbøger konstrueres sproget om verden – ikke primært sproget om sproget. Med SFL-blik ser vi disse mønstre:
-
Relationelle processer (definitioner) er, kaldes, hedder, består af. Viden etableres som faste sammenhænge: “Fotosyntese er planters måde at danne energi på.”
-
Materielle processer (handling og forløb); Opvarmer, bevæger, absorberer, omdanner. Processer fremstilles som konkrete handlinger i verden.
-
Tids- og årsagsmarkører; Først, derefter, fordi, derfor, som følge af. Tekster organiseres kronologisk og kausalt.
-
Hverdagsnære deltagere; Planter, vand, elever, forsøget. Deltagerne er konkrete og genkendelige.
-
Begrænset nominalisering. Abstraktion forekommer, men pakkes ofte ud med forklaringer.
Elevbogens sprog bevæger sig fra konkret og talesprogsnært mod gradvis abstraktion – en overgang fra nybegynderregister til begyndende ekspertregister.
OPSLAGSBOG
I opslagsbøger konstrueres viden som stabil, kategoriseret og autoritativ. Med SFL-blik ses disse mønstre:
1. Relationelle processer (definition og klassifikation)
er, defineres som, betegner, består af, omfatter
Fænomener fastlægges gennem ligheds- og tilhørsforhold.
2. Tætte nominalgrupper
Mange klassificerende led: den globale atmosfæriske cirkulation, elektromagnetisk stråling med lang bølgelængde.
Viden pakkes kompakt.
3. Nominalisering
Processer bliver til begreber: fordampning, regulering, tilpasning, absorption.
Handlinger fremstilles som stabile størrelser.
4. Fravær af aktør
Passiv og upersonlige konstruktioner: kan opdeles i, kendetegnes ved, forekommer.
Fokus er på fænomenet – ikke på hvem der handler.
5. Begrænset tidslighed
Fremstillingen er typisk atemporal og generaliserende.
Opslagsbogen taler ikke med læseren – den klassificerer verden. Viden præsenteres som system, ikke som fortælling.
FORTÆLLING
I narrative fortællinger konstrueres betydning som forløb i tid med handlende deltagere. Med SFL-briller ses disse mønstre:
1. Materielle processer (handling)
løb, tog, åbnede, faldt, greb
Verden drives frem af konkrete handlinger.
2. Mentale og verbale processer
tænkte, følte, huskede, sagde, råbte
Fortællingen giver adgang til indre liv og dialog.
3. Tidsmarkører og sekvensering
først, pludselig, senere, da, mens
Begivenheder organiseres kronologisk.
4. Specifikke deltagere
han, pigen, den gamle mand
Personer individualiseres og udvikles.
5. Beskrivende epitheter
den mørke skov, det kolde vand
Stemning skabes gennem kvalificerende led.
6. Evaluering
Interpersonelle træk markerer holdning: heldigvis, desværre, frygtelig.
Narrativt sprog er dynamisk, tidsbundet og menneskecentreret – betydning opstår i bevægelse.
BERETNING
I beretninger konstrueres betydning som et faktisk, kronologisk forløb. Med SFL-briller ses disse mønstre:
1. Materielle processer (hvad skete der?)
ankom, begyndte, gennemførte, afsluttede
Handlinger driver teksten frem.
2. Tidslig organisering
først, derefter, senere, samme dag, den 12. maj
Begivenheder placeres præcist i tid.
3. Specifikke deltagere
vi, klassen, læreren, deltagerne
Aktørerne er konkrete og situerede.
4. Begrænset evaluering
Fokus er på hændelser frem for holdninger; sproget er relativt nøgternt.
5. Forbindere for rækkefølge
så, herefter, til sidst
Teksten struktureres lineært.
Beretningen er tidsbundet og refererende: Den fortæller, hvad der faktisk skete, snarere end at forklare hvorfor eller definere hvad noget er.
BIOGRAFI
I biografier konstrueres betydning som et livsforløb organiseret i tid og betydning. Med SFL-blik ses disse mønstre:
1. Materielle processer (livets handlinger)
fødtes, voksede op, uddannede sig, grundlagde, udgav
Handlinger markerer milepæle.
2. Mentale og verbale processer; Tænkte, mente, udtalte, skrev
Personens indre og stemme synliggøres.
3. Tidsmarkører
i 1895, som ung, senere, efter krigen
Livet struktureres kronologisk.
4. Relationelle processer (identitet)
var, blev, regnes som, anses for
Personen kategoriseres og vurderes.
5. Nominalisering ved betydning og arv
indflydelse, gennembrud, betydning, arv
Livet sammenfattes i abstrakte begreber.
Biografiens sprog bevæger sig mellem fortælling og vurdering: et konkret liv organiseres som historisk og kulturel betydning.
